Ringsted Gymnasium er en skole, der prioriterer tryghed og nærvær i vores omgang med hinanden. Vi er også en skole, der lægger vægt på fornyelse og udvikling, og det giver et spændende og et udfordrende studiemiljø. Og vi er en skole, der fortsat vokser – også bygningsmæssigt.
Skolens vision er, at unge mennesker fra Ringsted Kommune kan tage en boglig ungdomsuddannelse og derigennem kvalificere sig til en videregående uddannelse, uanset baggrund. Vi mener, at en studentereksamen er første skridt på vej ind i en spændende faglig og personlig udvikling.
Vælger du en gymnasial uddannelse, stiller det krav til din forberedelse og deltagelse i det daglige arbejde. Skolen vil selvfølgelig bakke op ved at tilbyde et godt læringsmiljø, fx studiecaféer og gode studiefaciliteter, ligesom vi har valgt at have fokus på både studievaner og studieteknik allerede i 1.g, således at du tidligt får gode vaner og viden om, hvad der forventes af dig i gymnasiet. Du får endeligt mulighed for at arbejde på mange forskellige måder i din uddannelse, både enkeltfagligt og igennem tværfagligt projektarbejde.
Vi lægger vægt på fagligt udviklingsarbejde. Hvert år arbejder en række lærere og elever derfor med forskellige projekter, der inddrager de naturvidenskabelige fag i forskellige sammenhænge, ligesom flere af vores elever deltager i Georg Mohr-konkurrencen samt i kemi-OL. Et andet eksempel er skolens internationale kontakter, der giver vores elever muligheden for at udforske verden. Vi har fx samarbejde med skoler i Tjekkiet, England, Frankrig og arbejder med at få kontakt til øvrige lande. En række elever deltager hvert år i udvekslingsrejser og oplever herigennem andre landes værdier og normer at kende, og det sætter ofte deres eget liv samt verden i et nyt perspektiv.
En god skole forudsætter aktive elever, der gerne vil være med til at præge deres studiemiljø. Vi har derfor tilbud om frivillige aktiviteter udenfor skoletid, fx frivillig idræt, frivillig undervisning i kreative fag og meget andet. Ligeledes kan du engagere dig i elevrådsarbejde, i elevforeningen, skolebladet eller andre organer, og du kan herigennem være med til at præge skolens værdier og kultur.
Studieretningsspillet
På Ringsted Gymnasium udbyder vi 8 spændende studieretninger:
I studieretningsspillet kan du sammensætte den studieretning, der interesser dig mest. Du får derved et overblik over, hvordan de tre år på Ringsted Gymnasium kunne se ud.